Margerit og marguerit bruges om flere planter med lyse blomster og gul midte. Navnet alene fortæller derfor ikke, om planten kan blive ude om vinteren. Det afgørende er, om du har en staude fra slægten Leucanthemum eller en frostfølsom buskmarguerit, Argyranthemum.
Fire planter, som ofte blandes sammen
- Hvid okseøje, Leucanthemum vulgare: den klassiske vilde margerit med hvide randblomster og gul midte. Det er en hårdfør staude til blandt andet blomsterenge og mere naturlige beplantninger.
- Staudemargerit, Leucanthemum × superbum: havehybrider med ofte større blomster. Udvalget rummer både lave og høje sorter og blomster med enkle, frynsede eller fyldte former. Mange bruges i staudebed og til snit.
- Buskmarguerit, Argyranthemum frutescens og hybrider: buskede planter med ofte findelte blade og lang blomstring. De kan være flerårige, men tåler ikke en almindelig dansk vinter på friland.
- Bellis: Bellis perennis er bellis eller tusindfryd, den lave rosetplante med små blomster, som også kendes fra plænen. Den er ikke den almindelige høje margerit. Dyrkede bellissorter bruges ofte som lave sæsonplanter.
Staudemargeritter i bedet
Leucanthemum blomstrer bedst i sol, men tåler let skygge. Brug almindelig havejord, som holder noget fugt og samtidig lader overskydende vand løbe fra. Både permanent våd jord og kraftig udtørring kan give dårlig vækst.
Plant pottekøbte stauder forår eller efterår i samme niveau som i salgspotten. Vand godt til og fortsæt i tørre perioder, mens rødderne etableres. Hold afstand efter sortens voksne bredde; små sorter til forkanten og store buketsorter skal ikke nødvendigvis have samme plads.
På mager jord kan kompost eller moderat forårsgødning være relevant. Høje sorter kan behøve støtte. I blandede sommerbede kan du også overveje høstfloks eller georginer; sidstnævnte har en anden vinterpleje.
Buskmarguerit i krukke
Argyranthemum vil gerne stå lyst og solrigt i veldrænet, moderat næringsrig jord. Plant ud efter tilvænning, når faren for frost er ovre. Brug en krukke med afløb, vand efter jordens fugtighed, og lad ikke rødderne stå i vand. En lille krukke kan tørre hurtigt ud i sol og vind.
Tilpas gødningen til pottemuldens indhold og gødningens anvisning. Fjern afblomstrede hoveder løbende for at understøtte den fortsatte blomstring. Et langt blomsterflor betyder ikke, at planten også er vinterhårdfør.
Efter blomstring og formering
På staudemargeritter kan visne blomster fjernes, og de døde stængler klippes ned efter sæsonen. Ældre Leucanthemum-tuer kan deles om foråret, eksempelvis hvert andet til tredje år, hvis de skal forynges eller give flere planter. Genplant de sunde dele, og vand dem til.
Buskmarguerit formeres derimod normalt med stiklinger: bløde skud om foråret eller mere modne, ikke-blomstrende skud om sommeren. Deling af rodkronen er ikke en fælles formeringsmetode for alle planter, der sælges som margeritter.
Hvad gør du om vinteren?
Hvid okseøje og almindelige staudemargeritter bliver som udgangspunkt i bedet. God dræning er vigtigere end at pakke dem ind i et tæt, vådt dække.
Vil du gemme Argyranthemum, skal planten eller dens stiklinger ind på en frostfri plads før kulden. Et lag løv over en udendørs krukke gør den ikke sikkert vinterhårdfør. Alternativt kan den dyrkes som sommerplante og erstattes næste sæson. Gem etiketten, så vinterplejen bygger på plantens rigtige navn.
Fagligt grundlag: RHS om staudemargeritter, Leucanthemum vulgare, Argyranthemum frutescens, frostfri overvintring af Argyranthemum og Bellis perennis.
