Viol er ikke én bestemt plante med én fælles blomstringsperiode. Navnet bruges om flere planter i Viola-slægten, fra den lille duftviol til hornvioler og store stedmoderblomster. Her er hovedvægten på duftviol, også kaldet martsviol, som er en flerårig plante til bedkanter og havens skovbundsparti.
Sådan kender du duftviol
Duftviol, Viola odorata, har hjerteformede blade og små, duftende blomster, typisk violette og hos nogle haveformer hvide. Planten er lav, ofte omkring 5–15 cm, og breder sig med udløbere. I Danmark ligger hovedblomstringen normalt i marts–april, afhængigt af vejret.
Blomsten har fem kronblade, hvor det nederste er større og bærer en spore. Arten kan også sprede sig med frø, som myrer hjælper med at flytte. Både blomster, blade og vækstform er relevante ved identifikation; farven alene er ikke nok.
Duftviol, hornviol og stedmoder er ikke det samme
- Duftviol, Viola odorata: Lille forårsblomstrende staude, som danner et lavt, grønt dække og vælges for blandt andet duften.
- Hornviol, Viola cornuta og havehybrider: Bruges især til mange små blomster i bede og krukker. Den har en anden blomstringsrytme end duftviolen.
- Storblomstret havestedmoder, Viola × wittrockiana: Dyrkes ofte som sæsonplante. Se den særskilte guide til stedmoderblomster.
Det er derfor misvisende at kalde alle violer duftende stauder med hjerteformede blade. Gem etiketten, især når du køber farverige småplanter til krukker.
Placering og jord til duftviol
Et sted i let skygge eller halvskygge under buske og løvfældende træer er et godt valg. Duftviol kan også vokse i sol, men bør ikke stå og tørre ud i en bagende sommerplacering.
Vælg humusholdig jord, der holder på fugten uden at blive vandmættet. Arten kan vokse ved flere pH-niveauer og skal ikke generelt behandles som en surbundsplante. En porøs, muldrig skovbundslignende jord er ofte velegnet. I en forårsbeplantning kan du også overveje hvid anemone, når jord og lys passer til begge.
Plantning og vanding
Plant pottekøbte duftvioler i forår eller efterår, når jorden er til at arbejde med. Sæt dem i samme niveau som i potten, vand til, og følg jordfugten, mens de slår rod. Omkring 15–20 cm mellem planterne er et praktisk udgangspunkt til bunddække; de fylder gradvist pladsen ud.
Vand nyplantede violer i tørre perioder. Etablerede planter i et fugtighedsbevarende bed kræver mindre hjælp end planter i en lille krukke. Krukker skal have afløb, og du bør mærke på jorden frem for at vande på bestemte ugedage.
Efter blomstring, vinter og formering
Duftviol er en hårdfør staude og skal normalt ikke graves op og opbevares indendørs om vinteren. Bevar sundt løv, og fjern visne eller syge plantedele efter behov. En sund bestand behøver ikke deles automatisk hvert andet eller tredje år.
Vil du have flere planter, kan kraftige planter deles, eller rodfæstede udløbere flyttes nænsomt til et nyt sted og vandes til. Deling er altså et formeringsvalg, ikke en fast pasningsregel. Hold øje med udløberne, hvis du vil afgrænse bevoksningen.
Der er ikke grund til at overføre en tæt gødningsplan for blomstrende krukkeplanter til et etableret duftviolbed. Tilpas næring til jord og vækst. Kig efter snegle eller andre skader, hvis planterne mistrives, og undersøg fugtforholdene før behandling.
Kan violer bruges i mad?
Blomster af sikkert artsbestemt duftviol har traditionelt været brugt som pynt og kandiserede blomster. Det gør ikke enhver plante solgt som »viol« egnet til at spise. Brug kun blomster, der både er korrekt identificeret og dyrket til fødevarebrug uden uegnede pesticidrester. Et lille smagstjek kan ikke bevise, at en ukendt plante er sikker.
Denne dyrkningsguide er ikke en vejledning i behandling med lægeplanter. Historisk brug af viol mod sygdom er ikke dokumentation for en virkning.
Billedkredit: Duftviol fotograferet af AnRo0002 / Wikimedia Commons, frigivet under CC0 1.0.
