Jeg ved en lærkerede
1. Jeg ved en lærkerede,
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede,
et sted som ingen ser.
2. I reden er der unger,
og ungerne har dun.
De pipper de har tunger,
og reden er så lun.
3. Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok de mærker,
jeg gør dem ingenting.
4. Jeg lurer bag en slåen.
Der står jeg ganske nær.
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.
5. For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.
“Jeg ved en lærkerede” – historie, betydning og inspiration
“Jeg ved en lærkerede” er en af de mest elskede danske børne- og naturviser, som i mere end hundrede år har været en fast del af både folkeskolens sangskat og familiers fællessang derhjemme. Sangen blev skrevet af forfatteren Harald Bergstedt i 1921, mens melodien er komponeret af den folkekære Carl Nielsen, hvis musik ofte forbindes med dansk natur, kultur og identitet. Netop kombinationen af den poetiske tekst og den enkle, smukke melodi har gjort sangen til en tidløs klassiker.
En hyldest til naturen og barnlig nysgerrighed
Kernen i “Jeg ved en lærkerede” er oplevelsen af den danske natur i foråret – lærkens sang, himlens højde, lyset og det spirende liv. Teksten rammer på fineste vis den nysgerrighed og glæde, som børn oplever, når de opdager noget “hemmeligt” ude i naturen. Samtidig rummer den en stille respekt for det sårbare dyreliv: Man må gerne kigge, men ikke røre.
Denne kombination af læring, naturglæde og æstetik er en af grundene til, at sangen stadig bruges i undervisning, morgensamlinger, højskolesangbøger og danske hjem.
Sangen som kulturelt symbol
Gennem generationer har “Jeg ved en lærkerede” fået en særlig plads i dansk kulturarv. Den forbindes ofte med:
-
Barndommens oplevelser i naturen
-
Forår og lyse aftener
-
Fællessang i skole og kirke
-
Dansk lyrik og folkevise-tradition
Derudover har sangen været tema i film, tv-programmer og litteratur, der skildrer Danmark som natur- og sanganation.
Sangens oprindelse
Harald Bergstedt skrev teksten i begyndelsen af 1920’erne, inspireret af naturen omkring sin bolig i Nordsjælland. Når man læser stroferne i dag, mærker man tydeligt den tids følelse for landskabet: enkel, billedskabende og uden for mange abstraktioner. Carl Nielsen satte senere melodi til, og deres samarbejde førte til flere af de mest kendte børnesange i Danmark.
Hvorfor sangen stadig bruges i dag
Selvom sangen er over 100 år gammel, er den stadig aktuel. I en tid hvor mange børn tilbringer mere tid foran skærme, bliver sangens budskab om at gå ud og opleve naturen mere relevant end nogensinde. Lærken, det lille æg i reden og den hemmelige viden er alle elementer, der vækker undren og fascination.
Anvendelse i dag – fra skole til hjem
“Jeg ved en lærkerede” bruges i dag i mange sammenhænge:
-
Morgensang i skoler og daginstitutioner
-
Naturtemaer og undervisning i foråret
-
Højskoleaftener og fællessang
-
Lydspor i naturformidling
-
Sanglege, musikundervisning og kulturaktiviteter
Det er en sang, som både børn og voksne kan være fælles om – og som mange forbinder med noget trygt og nærværende.