Klokkeblomst er fællesnavn for planter i slægten Campanula. Nogle danner lave puder ved en murkant, andre bærer høje blomsterstængler i staudebedet. Blomsterne kan være klokke-, skål- eller stjerneformede, ofte blå eller violette, men også hvide eller rosa. Artsnavnet er derfor vigtigere end farven, når du vælger placering og pasning.
Fire klokkeblomster til forskellige pladser
- Smalbladet klokke, Campanula persicifolia: en staude med bladroset og blomsterstængler omkring 50–100 cm. Den passer mellem andre stauder og kan bruges til snit. Vælg sol eller halvskygge og en næringsrig, fugtighedsbevarende, veldrænet jord, gerne neutral til kalkholdig.
- Karpaterklokke, Campanula carpatica: en tuedannende staude op til cirka 30 cm med åbne blå eller hvide klokker. Den egner sig til bedkanter, stenpartier og krukker. Den tåler forskellige jordreaktioner, men våd vinterjord er en særlig risiko.
- Campanula portenschlagiana: en lav, hurtigt voksende pude omkring 15 cm med små violetblå blomster. En god kandidat til kanter og sprækker med ordentligt rodvolumen og dræn. Den er ikke generelt en krævende plante, men skal have mere end en udtørret revne at vokse i.
- Campanula poscharskyana: en bredende type til kanter og bunddække. Sorten ‘Stella’ kan sprede sig med underjordiske udløbere. Giv den plads, og hold øje med, om den breder sig ind mellem svagere naboer.
Placering og plantning
De nævnte haveklokker kan dyrkes i sol eller halvskygge. En sydvestvendt plads er ikke et krav, og dyb skygge giver typisk færre blomster. Høje typer kan behøve støtte i et vindudsat bed.
Plant i gennemarbejdet jord med god vandafledning, og vand grundigt efter plantning. Tilpas afstanden til artens forventede bredde: en spredende bunddækker og en smal, opret staude skal ikke nødvendigvis have samme afstand. Ved blandede beplantninger kan alunrod give bladkontrast i halvskygge, mens duftviol kan bidrage tidligere på sæsonen. Sørg for, at jordfugtigheden passer til alle planterne.
Vanding og vinterdræn
Vand nyplantede klokker, når jorden er ved at tørre ud. Etablerede planter i bed og planter i små krukker har ikke samme vandbehov; kontroller jorden frem for at følge en fast ugeplan. Krukker skal have afløb og må ikke stå med vand i underskålen.
Karpaterklokke er særlig følsom over for våd vinterjord. Et veldrænet voksested er derfor vigtigere end en tyk, fugtig vinterindpakning. Snegle kan skade nye skud; undersøg planterne, hvis bladene får gnav.
Beskæring og formering efter art
På Campanula persicifolia bør hele stænglen ikke klippes ned, blot fordi de første blomster er visnet: der kan komme flere på samme stængel. Efter den afsluttede blomstring kan nedklipning begrænse selvsåning og eventuelt give en ny blomstring.
Campanula poscharskyana ‘Stella’ kan klippes tilbage efter blomstring for en tættere form og deles om foråret eller efteråret. Karpaterklokke behøver ikke tilsvarende rutinebeskæring. En klokkeblomst skal ikke automatisk deles hvert tredje år; formeringsmetoden og behovet afhænger af arten og plantens udvikling.
Fagligt grundlag: RHS om klokker i staudebedet, C. persicifolia, C. carpatica, C. portenschlagiana og C. poscharskyana ‘Stella’.
